Hvad nu, hvis øjenlægen Monsieur Assad i stedet havde læst til psykiater, eller psykolog, mon det så var gået anderledes og bedre for befolkningen i Syrien? Man kunne da håbe, måske han skulle skifte karriere? Men med over 6000 nye døde, myrdede, savnede spildte liv er det måske lidt sent at gøre det? Men det var nok ikke muligt at have læst til psykolog, for mon ikke hans far eller andre havde modsat sig det, hvem ved? Og hvem ved, om han er blevet så verdensfjern nu, at han ikke heller ved, hvordan han skal stoppe det, men har sat militæret på autopilot?
Landet er blevet et skrækkeligt eksempel på, hvad verdenskrige, og vestens ekspansion , 2 ekstreme ideologier, først na sismen og dernæst gammel kommunis,men, (Baath-partiet, som også regerede i Irak – historiske kilder; wikipedia) samt antikristen islam (mangel på lydhørhed overfor Jesus) og mangelfuld empati, “insanety”, og fordrejet frihedskamp, magtbegær/ensporethed/despoti, og manglende lyst til at bøje sig, selv om man allerede har tabt, og derfor bliver ved til enden - kan føre til for almindelige mennesker, og et FN, der forståeligt nok er hunderæd for at gribe ind i et område af verden, hvor der er krig og frygt nok i forvejen, og hvor der er trusler og frygt for endnu mere, hvis nogen griber ind.
Det har vi jo heller ikke brug for. Det synes uløseligt, for måske forholder det sig sådan i borgerkrige, at vanviddet og vreden forhindrer parterne i at se klart og forsones igen, ligesom, når almindelige mennesker skændes, og bølgerne går så højt, at fornuften forsvinder for en stund?
Det er usselt og forbryderisk og sindssygt, at Rusland og Kina understøtter folkemord under parolen, at man ikke skal blande sig i andre staters ”indre anliggender”. Altså det svarer jo til, når man ikke tør blande sig i evt. naboers vold mod familien, i henhold til at det er familiens ukrænkelighed. Men i det tilfælde er det nok bare for at dække over deres egen ret til metodefrihed i deres egne stater.
Mon Marx m.fl. i grunden ikke ville være blevet vrede og kede af det, hvis de kunne se, hvad deres filosofier var blevet til i vore dage, verden over?
Alle de fejlslagne stater igen og igen, hvor magfulde mænd har lånt lidt af marxismens ideologi i deres lokale udgave af “sandheden”, men uden reel frihed og lykke for indbyggerne. Dertil kræves en helt nytænkt og moderne og kærlig udgave af socialismen/humanismen/kristendommen/psykologien/videnskaberne/bæredygtigheden/ samt evnen og viljen til at lave gode kompromisser. For det kan jo ikke blive ved at gå, som det gør i verden.
Det er klamt at se, hvor fattige de er i ulandene, mens vi har så meget overflod (generelt set), og meget af deres fattigdom og vores rigdom skyldes ikke kun et “hårdtarbejdende folk”, som fagbevægelsen og politikerne ellers ynder at sige, men også tidligere århundredes slavehandel og kolonialisering, hvor f.eks. flere af vore egne slotte og fine bygninger samt industrialiseringen, fabrikkerne kan føres tilbage til indtægter fra tidligere koloniområder ude i den store verden.
Så vi må til at fordele goderne helt anderledes og mange af os, i hvertfald de rigeste, leve noget mere nøjsomt, som et led i en bedre fordeling og genopretning, men befolkningen i de meget fattige egne må også være villige til nytænkning for at det kan blive bedre, og skrotte gamle forestillinger, f.eks. om det mest ekstreme religiøse og hævntanker overfor den rige del af verden på grund af tidligere tiders fejltagelser.